“Han er en martyr for retfærdigheden. Lad ham være et eksempel for alle på lovlydighed”

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

Det ciselerede sølv i relikvieskrinet med den blåternede, blodplettede skjorte strålede søndag morgen under de forgyldte barokhvælvinger i katedralen i Agrigento, hvor hele Sicilien fejrede saligkåringen af et af dens mest lysende vidner: Rosario Livatino, den unge dommer, der som 38-årig blev myrdet af mafiaen. Kirken har nu saligkåret ham, og han vil blive mindet hvert år den 29. oktober. 

Pave Frans: “En retfærdighedens og troens martyr” 

Pave Frans hyldede ved slutningen af Regina Coeli-bønnen denne “retfærdighedens og troens martyr”.

“I sin tjeneste for samfundet som dommer med høj integritet, som en mand, der aldrig lod sig bestikke, anstrengte han sig for at dømme - ikke for at fordømme, men for at gøre fri”, sagde paven i søndags i vinduet på det apostoliske palads. “Sit arbejde satte han altid under Guds beskyttelse. Derfor blev han et vidne om evangeliet helt indtil sin heroiske død. Lad ham være et eksempel for alle, specielt for dommerne, en inspiration til at være loyale forsvarere af lovlydighed og frihed. Lad os hylde den nye saligkårede!” 

Palmer og hvide lagener for at fejre saligkåringen

I Agrigentos domkirke fra det 12. århundrede, som var smykket med palmer, martyriets symbol, hang der et billede af dommeren med toga. Billedet blev afsløret efter oplæsning af erklæringen om saligkåringen. Der var kun få til stede ved ceremonien, som blev ledet af kardinal Marcello Semeraro, der er præfekt for Helgenkåringskongregationen. Men hele nationen fulgte på TV, gennem streamingtjenester eller simpelthen i bøn med i denne fejring, man havde imødeset med store forventninger. For regionen var det en stor fest. Det vidnede hvide lagener og plakater ophængt i hele byen om. De startede i Canicattí, hvor den unge dommer boede og hvor han døde den 21. september 1990. Han blev dræbt af en kommandogruppe fra mafiaen, som på motorcykler forfulgte hans Ford Fiesta og efter en desperat flugt dræbte ham midt på en skråning. 

Den blodplettede skjorte 

Endnu i dag efter 31 år er der pletter af blod på den skjorte, som indtil nu har været fremlagt som bevis ved forskellige retssager i appelretten i Caltanissetta. Kurien i Agrigento har bedt om og har fået denne form for relikvie udleveret. Det vil forblive udstillet for de troende i sit sølvskrin, hvor der er skrevet “Straffeloven - Evangeliet”. 

Semeraro: “Livatino døde, mens han tilgav” 

Disse to ord er en syntese af det som var pejlemærkerne i hans liv: retfærdighed og tro. “En retfærdighed der understøttes af troværdigheden hos den, der for retfærdighedens skyld giver sig selv så meget hen, at han ofrer sit liv, sagde kardinal Semeraro i en intens prædiken. Han huskede de tre ord STD, Sub Tutela Dei (under Guds beskyttelse), som Livatino skrev på sider med særlig vigtighed og nogle gange under korsets tegn. “Livatino døde, mens han lige som Jesus tilgav sine mordere. Det er den autentiske værdi af hans sidste ord, hvor vi hører genlyden af Guds klage: mit folk, hvad har jeg gjort dig.”  Det er ikke “en bebrejdelse” og heller ikke “en domsafsigelse”, men “en lidelsesfuld invitation til at tænke over sine egne handlinger, til at tænke over sit eget liv og til at omvende sig.” 

Lovlydighedens helt og Kristi martyr 

Og i de seneste år har dette vidnesbyrd fra den saligkårede omvendt mange. “Han var en martyr for lovlydigheden”, ja selvfølgelig, men fremfor alt “en Kristi martyr”, sagde Semeraro. Som pave Paul VI sagde: “Nutidens mennesker lytter hellere til vidner end til læremestre, og hvis den lytter til læremestre, er det, fordi de er vidner”. Livatino var et “troværdigt” vidne. “Hans død var ikke blot et offer for en, der repræsenterede institutionerne, og det var også mere end drabet på en katolsk dommer. Han er vidne om retfærdigheden i Guds rige – den retfærdighed, der træder frem mod det onde for at frelse ofre og bødler”, sagde præfekten for Helgenkåringskongregationen. 

Postulator: Han er et vidne om, at evangeliet og mafiaen ikke kan forenes 

Ved begyndelsen af messen, mindede postulator i saligkåringsprocessen, monsignor Vincenzo Bertolone, ærkebiskop af Catanzaro-Squillace, om Rosario Livatinos liv. “Hans martyrium – sagde han – var og er stadig tegn på den absolutte og uforenelige modsætning mellem evangeliet og mafiaen”. Den “stilhed”, som blev pålagt ham, er i dag en “lovsang” og “en ære for dommerstanden”. 

Montenegro: “Wojtylas råb er endnu aktuelt” 

Før afslutningen tog kardinal Francesco Montenegro, ærkebiskop af Agrigento, til orde. Han takkede paven for at have indskrevet denne Siciliens søn i martyrernes bog. “Han er den første dommer, der er blevet udråbt til martyr for at have bekendt sin tro og vidnet om den helt indtil udgydelsen af sit blod”. “Det, vi har oplevet, gør os ansvarlige for modigt at vidne om evangeliet med et liv, der præges af så enkel og troværdig en tro, som denne dommer Livatino havde”, tilføjede kardinalen og udtrykte det konkrete ønske, “at Siciliens jord, som desværre endnu i dag lider under mafiamentalitet, gør denne erfaring til en dyrebar skat”. 

Kardinal Montenegros tanker gik til “de mange dommere, ordenshåndhævere, politikere og mange andre, der har været ofre for kriminel vold, men også dem, som Johannes Paul II´s råb var rettet mod”. Denne appel “omvend jer” – huskede Montenegro – kom den polske pave med på samme dag den 9. maj 1993 – netop under Agrigentos himmel, i Templernes Dal efter at have mødt dommer Livatinos forældre.