Paven beder for ofrene for attentatet i Nice

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

“Gerningsmanden såede død på et sted, der som kirke er viet til kærligheden og til trøst for mennesker”. Det sagde Matteo Bruni, direktør for Vatikanets presseafdeling ved meddelelsen om knivattentatet i Nice, der kostede tre mennesker livet. ”Paven” - fortsatte Bruni - “er tæt på det katolske fællesskab, der sørger nu. Han beder for ofrene og deres kære, for at volden må standse, for at man igen skal se på hinanden som brødre og søstre og ikke som fjender, for at det elskede franske folk kan svare på det onde med det gode”. 

Hændelsesforløbet 

Angrebet skete torsdag morgen hen mod klokken 9 i Notre-Dame basilikaen i centrum af Nice på Avenue Jean-Medécin. Overfaldsmanden, der råbte “Allah Akbar”, halshuggede en kvinde og skar halsen over på sakristanen. Det lykkedes en kvinde at flygte. Hun søgte tilflugt i en bar og døde dér kort tid efter. Før hun døde, nåede hun at sige: ”Sig til mine børn at jeg elsker dem”. 

Mens attentatmanden var under lægebehandling, råbte han “Allah Akbar”. Borgmesteren i Nice – Christian Estrosi – har øjeblikkeligt kaldt attentatet et terrorangreb og bestemt, at alle kirker skal overvåges eller lukkes lige som alle andre kult-bygninger i byen. 

Biskopperne i Frankrig er nær ofrene i bøn 

“Det er med den største bedrøvelse, at jeg har erfaret om det drama, der har ramt det kristne samfund og Nice endnu en gang”. Det siger præsidenten for den franske bispekonference, ærkebiskop Èric de Moulins-Beaufort i Reims. Ærkebiskoppen minder om det brutale drab, der for få dage siden skete på gymnasielærer Samuel Paty og udtrykker sin sorg over tragedien. ”Jeg er uendelig trist – siger han – over det umenneskelige, de kan gøre mod andre menneskelige væsener”. Han understreger, at alle kirkerne i Nice er sat under politiovervågning og forsikrer: “Alle mine bønner går i første omgang med denne tragedie til ofrene, til deres kære, til ordensmagten, til præsterne og til de troende, der er sårede i deres tro og håb”. Og han tilføjer: ”Gid Kristi tilgivende ånd må overvinde disse barbariske handlinger”. 

I de franske biskoppers kommuniqué, der er blevet offentliggjort på bispedømmets website, læser man: ”Disse personer er blevet overfaldet og dræbt, fordi de var i basilikaen: de stod for noget, der skulle ødelægges. Disse drab minder om fader Jacques Hamels martyrium. Hele vores land er ramt gennem disse frygtelige handlinger. Denne terrorisme sigter efter at skabe et klima af angst i vores samfund. Derfor lyder appellen: Det haster med at standse denne cancer lige som det haster med at genfinde det broderskab, der er uundværligt for at holde os alle oppe stillet over for disse trusler”. “På trods af den smerte som knuger os, nægter katolikkerne at give efter for angsten, og sammen med hele nationen vil de stå op over for forfærdelige og vanvittige handling”. 

Samuel Paty 

Angrebet sker, mens Frankrig endnu er i chok over halshugningen af Samuel Paty, der blev dræbt den 16. oktober for at have talt til sine studenter om Muhammedtegningerne i det satiriske magasin Charlie Hebdo. Spændingerne er taget yderligere til, efter at Charlie Hebdo har offentliggjort nye satiriske tegninger af den tyrkiske præsident Erdogan og efter den franske præsident Macrons udtalelser. 

Blodbadet i 2016 

I Nice var der den 14. juli 2016 et blodbad, der kostede 84 personer livet. Med en varevogn kørte en mand bevidst ind i de mennesker, der havde samlet sig for at feste for Bastilledagen. Køretøjet fortsatte 1.847 meter, hvor attentatmanden skød vildt omkring sig og kørte gennem en gågade, Samme sommer myrdede to krigere fra Islamisk Stat fader Jacques Hamel i en kirke i Normandiet. 

Matteo Lombardi, der underviser i sikkerhedspolitik ved det katolske universitet i Milano, udtaler: “Det er samme type attentat, som vi allerede har set flere gange”. Mange kan have interesse i politisk udnyttelse af terrorhandlingerne i Frankrig, understreger han. Pandemien har i et stykke tid afledt opmærksomheden fra den konstante fare, der består for terrorhandlinger; men mediernes stilhed betyder ikke, at risikoen for terror er aftaget. Nogle karakteristiske ting vender tilbage – sociale problemer og integrationsproblemer i visse dele af befolkningen. Problemet findes i hele Frankrig – men især i de sydlige dele, hvor nogle spekulerer i de sociale problemer og uligheder i samfundet for at udnytte dem til terrorhandlinger, understreger Lombardi.