Pave Frans: Det er ikke de mægtige, men de undertrykte, der bygger den nye menneskehed op Pave Frans: Det er ikke de mægtige, men de undertrykte, der bygger den nye menneskehed op  (Vatican Media)

Pave Frans: Det er ikke de mægtige, men de undertrykte, der bygger den nye menneskehed op

Ved angelus søndag den 5. juli kommenterede pave Frans Matthæus 11,25 - 30. Han mindede om, at også i dag beder Jesus alle mennesker af god vilje om at gøre sig ”små og ydmyge” som Ham for at gøre kærlighedens gerninger og være nær de fattige, som Kirken er kaldet til at evangelisere.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Paven inddelte dagens tekst i tre dele. Først priser Jesus Faderen, fordi Han har ”skjult dette for de vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige” v.25)

Han kalder dem sådan med et skær af ironi, fordi de foregiver at være vise og forstandige, men mange gange lukker deres hjerte. Den sande visdom kommer fra hjertet; den drejer sig ikke bare om at forstå nogle ideer; den sande visdom trænger også ind i dit hjerte. Og hvis du ved mange ting, men har lukket dit hjerte, så er du ikke vis. Jesus siger, at Hans Faders mysterier er åbenbaret for ”de små” - altså for dem, der åbner sig for Hans frelsesord, der føle, de har brug for Ham og venter sig alt fra Ham.

Ingen kender Sønnen uden Faderen

I anden del af søndagens tekst afslører Jesus ”den tætte og unikke forbindelse, der er mellem Ham og Faderen. Han siger, Han har modtaget alt fra Faderen. Han kalder Ham Faderen for at understrege den tætte og unikke forbindelse mellem dem. Denne forbindelse, sagde paven, indebærer en total form for gensidighed, så den ene lever i den anden. Han sammenlignede dette fællesskab med en blomst, der åbner sig langsomt for gradvist at afsløre sin skønhed.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder.

I tredje del, sagde paven, vil Kristus give os alt det, der hører Faderen til. Han indbyder os til at komme til Ham, så vi kan finde hvile. Lige som Faderen har Jesus en forkærlighed for de små, der ”slider sig trætte og bærer tunge byrder”. Den hvile, som Jesus vil give dem, sagde pave Frans, er ikke bare en psykologisk følelse af lettelse, men ”de fattiges glæde ved som evangeliserede at være med til at bygge den nye menneskehed op”

Således er den ”sagtmodige og ydmyge” Jesus ikke et forbillede for de resignerede og heller ikke et offer, men simpelthen det menneske der ”af hjertet” lever i denne tilstand - transparent over for Faderens kærlighed - d.v.s. Helligånden.

Den glæde, Jesus giver os, er unik. Det er den glæde, Han selv har. Det er et budskab for os alle, for alle mennesker af god vilje, som Gud henvender sig til endnu i dag i en verden, der fryder den rige og mægtige. Men hvor mange gange siger vi ikke. Åh, hvor ville jeg dog gerne være som ham eller som hende, der er rig og har så meget magt, som ikke mangler noget. Verden ophøjer den rige og den mægtige med alle mulige midler, og  tit træder den på den menneskelige person og hans værdighed. Hver eneste dag ser vi dem, der er blevet trampet på. Og det er et budskab til Kirken, der er kaldet til at leve barmhjertighedens gerninger og evangelisere de fattige, at være sagtmodig og ydmyg. Herren vil have, at Hans kirke skal være sådan, ikke vi.

 

08 juli 2020, 08:28