”Det er en lang og nødvendig kamp. Lad os håbe den ikke bliver voldelig”

Lisbeth Rütz – Vatikanstaten

Mere end 10.000 personer er blevet arresterede i USA, siden demonstrationerne mod afroamerikaneren George Floyds død begyndte. Floyd døde under en anholdelse den 25. maj, mens en hvid politibetjent i overværelse af tre kolleger udsatte ham for en vold, der medførte, at han langsomt blev kvalt. FNs generalsekretær Guterres udtrykker i en udtalelse sin sorg og siger, at folk har ret til at være vrede over Floyds død, men at protesten skal foregå fredeligt. De amerikanske biskopper takker i en udtalelse pave Frans for hans ”stærke pastorale opmuntring og forsikringen om, at vi er husket i hans bønner”. Dette har Den hellige Fader udtrykt i en telefonsamtale med monsignor José Gomez, ærkebiskop af Los Angeles og præsident for den amerikanske bispekonference.

Racisme er en synd siger paven

Ved slutningen af sin generalaudiens onsdag den 3. juni kaldte pave Frans racisme for ”en synd” og de seneste nætters vold i USA for ”selvdestruktiv”. Marco Impagliazzo, præsident for Sant´Egidio Fællesskabet, siger i en kommentar til Radio Vaticana:

”Det er meget vigtige ord, der virkelig viser en udvej i denne situation, som i høj grad har været blokeret i dagevis. Han talte med vægt om den synd, racismen er. Racismen er en synd med mange ofre; men på den anden side kan man ikke bare svare tilbage med en vold, der som pave Frans har sagt er selvdestruktiv og som man ikke får noget ud af. Jeg minder om, at de amerikanske borgeres fredelige mobilisering fra tiden efter Den anden Verdenskrig indtil i dag har givet store resultater i kampen mod raceadskillelse. Og det var denne fredelige mobilisering – for eksempel hos Rosa Parks, der begyndte kampen mod diskrimination i busserne og vandt den efter et år og så mange andre kampe, som også er blevet vundet, der førte til at Martin Luther King fik Nobelprisen i 1964. Jeg tror, disse ord er de eneste mulige, når der skal findes en løsning på en situation, der i den grad er blokeret lige nu”, siger Impagliazzo.

Pave Frans har udtrykt ønsket om en national forsoning i det amerikanske samfund, der i forvejen var meget splittet, og Impagliazzo støtter dette ønske. Han nævner i kommentaren, at ekstremistiske hvide har hældt benzin på bålet:

”I dag drejer det sig om at slukke den brand. Jeg er overbevist om, at så længe USA har eksisteret, har det amerikanske samfund altid kunnet vise, at det har ressourcerne til at overvinde vanskelige øjeblikke. Selvfølgelig er vi i et meget alvorligt øjeblik, hvor vi som ex-præsident Obama sagde skal finde styrken og grundene ikke bare til at komme videre, men også til at forandre situationen. Og han kom med et forslag om, at afroamerikanerne gør mere brug af deres stemmeret ved de næste amerikanske valg.

Det er et slag, der er blevet kæmpet i de sidste 50-60 år. Det her er noget forholdsvis nyt i amerikansk historie. Martin Luther King blev dræbt i 1968 for 52 år siden. Det er ikke mange år i en nations historie - specielt ikke når vi tænker på, at De forenede Nationer blev født i slutningen af 1700-tallet. Indtil 1865 var slaveri lovligt. Splittelsen har været dyb, derfor vil kampen være lang – og den kamp skal kæmpes med demokratiske metoder.

Tænk på, at størstedelen af de dødsdømte er afroamerikanere - det er af stor betydning og afslører jo også, at til syvende og sidst er der heller ikke retfærdighed for alle. Og så er der også det dramatiske spørgsmål med den sociale og sundhedsmæssige situation her under coronapandemien. Amerika er ikke et land som Europa, hvor der en form for velfærdsstat, der beskytter befolkningen, selvom der også her kan være plads til forbedringer. Situationen er meget alvorlig-  især for de fattigste - og afroamerikanerne er mellem de fattigste. Mange af disse oprør skyldes også en sundhedssituation, der er ved at blive kraftigt forværret på grund af coronaen,” siger Impagliazzo, der udtrykker sin tillid til arven efter Martin Luther King og sin tillid til især kvinderne i denne kamp