Vatican News
Pave Frans under onsdagens generalaudiens Pave Frans under onsdagens generalaudiens 

Vi er ikke alene, når vi prøves. Jesus slår følge med os

Jesus er som en trofast ven, der slår følge med os og aldrig lader os i stikken – heller ikke i livets allermest vanskelige øjeblikke. I hans kors finder vi støtte og trøst, sagde paven og inviterede til at betro sig til Den hellige Johannes Paul II. Det sagde pave Frans under onsdagens generalaudiens, der blev streamet fra biblioteket i det apostoliske palads.

Lisbeth Rütz -  Vatikanstaten

I dag læser vi den sjette saligprisning sammen. Den lover, at vi skal se Gud, og betingelsen er hjertets renhed. En salme siger: ”Jeg husker, at du siger: I skal søge mit ansigt” Herre, jeg søger dit ansigt, skjul ikke dit ansigt for mig” (Salme 27,8 -9).

Dette sprog viser tørsten efter en personlig relation med Gud, ikke en der er mekanisk eller udflydende, nej, en der er personlig. Også Jobs Bog udtrykker dette som tegn på et oprigtigt forhold. Jobs Bog siger således: ”Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne. (Job 42,5). Og der er så mange gange jeg tænker, at dette er livsvandringen i vores forhold til Gud. Vi har hørt om Gud; men vi går fremad med vores erfaringer og til sidst kender vi ham direkte, hvis vi er trofaste. Det er vores modningsproces i Ånden.

Men hvordan skal vi nå fremad til denne intimitet- til at kende Gud med vore øjne? Man kan tænke på disciplene i Emmaus for eksempel. De vandrer med Jesus Herren ved siden af sig (Lukas 24, 16) Herren vil åbne deres øjne for enden af en vandring, der slutter med brødsbrydelsen og var begyndt med en bebrejdelse: Da sagde han til dem:”I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. (Lukas 24,25) Dette er bebrejdelsen fra begyndelsen af. Der stammer deres blindhed fra – det tåbelige og sløve hjerte. Man ser ikke tingene. Man ser tingene som gennem en tåge Her er visdommen i denne saligprisning: For at kunne kontemplere er det nødvendigt, at vi går ind i os selv og gør plads til Gud. For som den hellige Augustin siger: Gud er mig nærmere end mig selv: (Interior intimo meo, Confessioni III,6,11). For at se Gud er det ingen nytte til at skifte briller eller synsvinkel eller læse skiftende teologiske forfattere, der skal lære os om vejen. Det er nødvendigt at befri hjertet fra dets vildfarelser. Det er den eneste vej, man kan gå.

Hjertets renhed kommer efter en lang proces

Paven beskrev hjertets renhed som en tilstand, der er frugten af en lang proces. I bibelen er hjertet det inderste i mennesket – der hvor personen er helt sig selv. Indre renselse indebærer, at vi anerkender, at en del af vores hjerte er under indflydelse af det onde. Det er Helligånden, der oplyser hjertet, og dens værk fører til stor glæde og fred, sagde paven.

Paven hilste forskellige tilmeldte pilgrimsgrupper. Til polakkerne sagde han, at vi lever i en civilisation, der er præget af angst, men at Kristus følger os og aldrig vil skuffe os.  Til portugiserne sagde han, at Herrens passion fortsætter i menneskenes lidelser - også i dag, men også at der ligger en trøst i at omfavne Kristi kors. Henvendt til tyskerne sagde han, at ved at meditere over den korsfæstede Frelsers hellige ansigt opdager vi kilden til håb og glæde i vores liv. Den spanske gruppe opfordrede han til at meditere over, på hvilken måde Guds forsyn arbejder i /vores daglige liv. Til en gruppe unge firmander fra Milano udtrykte han håbet om, at disse vanskelige dage kunne blive dem en god forberedelsestid til påsken.

02 april 2020, 18:59