Der er brug for en kulturel revolution i præsteuddannelsen
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten
Kvinderne spiller ofte en meget stor rolle som præsternes daglige medarbejdere i det pastorale arbejde ude i sognene. I nummer 151 i Ratio fundamentalis fra 2016 om præsternes uddannelse, står der, at kvinders indflydelse på præsteuddannelsen er vigtig – også af hensyn til den nødvendige komplementaritet, der skal være mellem mand og kvinde. Men for kardinal Mark Ouellet er der stadig meget, der skal gøres. Modellen i dag er for klerikal – og der skal en kulturel revolution til, mener kardinalen.
Kvinder kan deltage på mange måder i præsteuddannelsen – for eksempel i undervisningen i teologi, filosofi og spiritualitet. De kan være med i det team, der tager sig af de kommende præsters udvikling – specielt hvad angår deres skelnen af kald. På dette område har vi brug for kvindernes mening, deres intuition, deres evne til at rumme kandidaternes menneskelige side, deres grad af følelsesmæssig eller psykologisk modenhed. Hvad angår den åndelige ledsagelse kan en kvinde selvfølgelig også være til hjælp; men her tror jeg, det er bedre, at det er en præst, der ledsager en kandidat på vejen til at blive præst. Men kvinden kan i stedet følge præstekandidatens menneskelige udvikling – et aspekt, der efter min mening ikke er tilstrækkeligt udviklet på seminarierne, siger kardinalen, der også mener, at der skal være mere fokus på præstekandidaternes psykosociale og psykoseksuelle identitet.
Hvis man ikke begynder at arbejde med kandidaternes forhold til kvinder i løbet af uddannelsen, risikerer præsterne at stivne i en klerikal rolle, mener kardinalen. Efter kardinalens opfattelse er Ratio fundamentalis stadig for mangelfuld på dette punkt. Han ønsker sig en mentalitetsændring. Det drejer sig ikke bare om at der skal flere kvinder ind i præsteuddannelsen - kvinder skal først og fremmest ses som en helt naturlig og uundværlig del af præsteuddannelsen.
Kardinal Ouellet: vi har brug for et mentalitetsskift
Det pastorale aspekt er først og fremmest omsorgen for andre personer. Og det at være opmærksom på andre personer er en naturligt kvindelig egenskab. Det er kvindens sensibilitet for over den anden som person der tæller…. Pave Frans beder os om at spørge os selv om, hvad vi gør for at få folk til at vokse. Indtil nu har vi først og fremmest været bekymrede for, om kandidaterne er rettroende, om de kender troslæren godt nok, og også for, om de er kompetente nok til at give en god undervisning i troslæren. Men hvad med alle disse stakkels mennesker, der skal fordøje det hele? Hvad gør vi for at ledsage dem?
Det er mændene, der har et problem
For en præst og for en seminarist er det kvinden, der repræsenterer en fare. Men det er i virkeligheden mændene, der har et problem. Og dette bør ændres radikalt, mener kardinalen.
Af den grund er det vigtigt, at der under præsternes uddannelse er møder, kontakt, udveksling med kvinder. Det hjælper også præsten til at agere på en mere naturlig måde over for kvinder. Det skal man undervise i, og man skal lære det lige fra begyndelsen. Man skal ikke isolere de kommende præster, der så bagefter vil opleve konfrontationen med virkeligheden på en brutal måde og så måske kan tabe kontrollen.
… Hvis der ikke er en interaktion mellem de to køn, er der en risiko for at udvikle former for kompensation. Det kan for eksempel være i form af mad, eller magtmisbrug eller en lukket relation, der udvikler sig til manipulation og kontrol og som får afløb i misbrug af den andens samvittighed eller seksuelt misbrug.
Problemet er den klerikale opfattelse af Kirken, mener Ouellet, der siger, at det ikke er præsterne, der står i centrum i Kirken:
Det er ikke præsteembedet, men dåben, der står i centrum i Kirken. – det er dåben – det vil sige troen. Og netop vidnesbyrdet om troen er det sted, hvor kvinden kan få en ekstraordinær plads.
