Salige er de, der hungrer efter retfærdighed

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Af sikkerhedsmæssige grunde blev onsdagens generalaudiens transmitteret fra biblioteket i det apostolske palads, hvor paven var til stede sammen med nogle få præster.

Dagens læsning var uddrag af salme 119, hvor der tales om menneskets tørst efter retfærdighed:

Altid hentæres min sjæl af længsel efter dine bud

Ja, dine formaninger er min opmuntring,

de er mine rådgivere,

Jeg længes efter dine forordninger,

hold mig i live i din retfærdighed!

Tørstende åbner jeg munden,

for jeg higer efter dine befalinger.

(Salme 119,v. 20,24,40,131).

Vi har allerede mødt fattigdommen i ånden og gråden; nu konfronteres vi med en anden type svaghed - den der er forbundet med sult og tørst. Sult og tørst er udtryk for basale behov - de har med overlevelsen at gøre. Det bør understreges, at her drejer det sig ikke om et generelt ønske, men om et vitalt og dagligt behov ligesom behovet for føde.

Retfærdighed er et fundamentalt behov for mennesket

Men hvad betyder det at hungre og tørste efter retfærdighed? Vi taler selvfølgelig ikke om dem, der ønsker hævn, - tværtimod - i den forudgående saligprisning har vi talt om sagtmodighed. Selvfølgelig sårer uretfærdighed menneskeligheden; det menneskelige samfund har et påtrængende behov for lighed, sandhed og social retfærdighed- lad os huske, at alt det onde, verdens mænd og kvinder må lide, når frem til Gud, Vor Fars hjerte. Hvilken Fader ville ikke lide under sine børns smerte?

Mere end menneskelig retfærdighed

Pave Frans understregede, at den retfærdighed, der tales om, overstiger den rent menneskelige retfærdighed, der kommer til udtryk i vores lovgivning:

I de hellige skrifter finder vi en tørst udtrykt, der er endnu stærkere end den fysiske, som er et behov der er fundamentalt i vores eksistens. En af salmerne siger: Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig. i det tørre, udpinte, vandløse land.  (Salme 63,2). Kirkefædrene talte om denne uro, der bor i menneskets hjerte. Sankt Augustin skriver: Du skabte os til dig Herre, og vort hjerte finder ikke fred, før det hviler i dig.”

Ethvert menneske længes efter lyset

Selv i det mest fordærvede menneske er der en længsel efter sandheden og det gode, sagde paven:

I ethvert menneske, selv i den person, der er mest fordærvet og langt væk fra lyset, er der skjult en higen efter lyset, også selv om den higen findes under selvbedragets og fejlenes murbrokker; men der er altid en tørst efter sandheden og det gode, som er tørsten efter Gud. Det er Helligånden, der får denne tørst frem i os - den er det levende vand, der har formet vores støv - den er det skabende åndepust, der har givet det liv.

Paven sluttede med en bøn om, at vi må føle tørsten efter retfærdighed og efter at gøre godt mod andre.