Paven: Styrk håbets kultur ved at tage jer af unge og gamle

Hanne Stetting Duvå - Vatikanstaten

Paven sagde, at Guds kærlighed til Hans folk er som en brændende flamme. Selvom Hans folk svigtede Ham og glemte Ham, er Hans kærlighed af en sådan karakter, at løftet om frelse stadig bliver tilbudt hver enkelt af os.

Det var en refleksion over kapitel 8 i profeten Zakarias Bog i Det Gamle Testamente.

”Jeg brænder af stor nidkærhed for Zion,” og ”Jeg vender tilbage til Zion.”* Herren fortæller os, at takket være Hans kærlighed vil Jerusalem leve, forklarede paven.

Gamle mænd og kvinder på torvet

I Den Første Læsning er ”Tegnet på Herrens nærvær” med sit folk tydeligt. Det bliver klargjort ved at vise overskuddet af liv i familier og i samfundet: Gamle mænd og kvinder, der sidder på torvet, drenge og piger, der leger.*

Hvor der er respekt, omsorg og kærlighed til livet, forklarede paven, er der et tegn på Guds nærvær i vores fællesskaber.

Tilstedeværelsen af de ældre er tegn på modenhed. Det er smukt:” Gamle mænd og kvinder sidder på Jerusalems Torve hver med sin stok i hånden, fordi de er gamle.” Og lige sådan med de mange børn fulde af aktivitet.

”Overskuddet af ældre mennesker og børn er et tegn på, at når folk tager sig af de gamle og de unge, anser dem for en skat, så er Gud nærværende - det er et løfte om fremtiden,” sagde han.

Når en kultur af spild hersker og ruinerer os

Paven citerede også fra Joels Bog i Det Gamle Testamente: ”Jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner”. Han forklarede, at der skal være en gensidig udveksling, og at dette ikke sker, når en kultur af spild hersker.

Pave Frans beskrev denne kultur af spild som en kultur, der ødelægger os – en kultur der ”sender børn tilbage til deres afsender”, og som låser de ældre inde i plejehjem, fordi ”de ikke er produktive” og måske forhindrer os i vores daglige liv.

Han mindedes en historie, som hans egen bedstemor fortalte. Der var en familie, hvor faderen fik bedstefaderen flyttet ud i køkkenet, fordi han spildte suppe ned ad sig og snavsede sit tøj til.

”En dag,” fortalte paven, ”kom faderen hjem og fandt sin søn i gang med at bygge et lille bord til sig selv, fordi han frygtede, at han før eller senere på samme måde ville blive isoleret.”

En demografisk vinter hvor børn og gamle er usynlige

Når vi forsømmer børn og unge, ender vi med at blive et af de moderne samfund, som har givet liv til en demografisk vinter, sagde pave Frans:

”Når et land bliver gammelt, og der ikke er børn - når vi ikke ser barnevogne på gaderne, og vi ikke ser gravide kvinder (...), og når vi læser, at i et land er der flere pensionister end mennesker i arbejde, er det en tragedie!”

Det er også tragisk at miste traditionerne, som er givet videre af de ældre generationer, sagde han, og beskrev traditioner: ”Ikke som museer”, men som lærdom for fremtiden.”... ”Saften i de rødder, der får træet til at vokse og bære blomster og frugter”.

En kultur af håb i hvert af Guds budskaber

I hvert af Guds budskaber findes en ”kultur af håb”, som repræsenteres af de ældre og de unge, forklarede paven:

”De gamle og de unge sammen. Det er et tegn på, at mennesker fejrer livet, at der er en kultur af håb: Omsorgen for de unge og de ældre”, sagde han, ”er sikkerhed for overlevelse i et samfund og kirken.”

Pave Frans afsluttede sin prædiken ved at genkalde sig en scene fra mange af sine rejser. Det har berørt ham, at forældre løfter deres børn op og beder om en velsignelse, når han kommer forbi, og på den måde viser ham, hvad deres sande skat er.

* Fra kapitel 8 i Zakarias Bog, Vers 4 og 5:

”Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal gamle mænd og kvinder sidde på Jerusalems Torve hver med sin stok i hånden, fordi de er gamle. Byens torve skal fyldes af drenge og piger, der danser på torvene.” Kilde: Det Danske Bibelselskab