Paven ved Angelus Paven ved Angelus  (ANSA)

Paven ved Angelus: 'Vær ikke døv eller tavs over for lidelse'

Pave Francis opfordrede ved søndagens Angelus bøn de troende forsamlet på Peterspladsen til ikke at "være døve og stumme" over for lidelsen hos mennesker præget af sygdom, angst og vanskeligheder.

Iben Thranholm - Vatikanstaten 

Pave Frans brugte søndagens læsning fra evangeliet til at opfodre alle kristne til ikke at vende sig bort fra deres brødres og søsters lidelser. Han talte om Jesu mirakuløse helbredelse af en døv og dum mand.

Gør godt uden at prale

Paven påpegede at Jesus altid "handler med diskretion" da han "ikke vil imponere folk og ikke søger popularitet eller succes, men vil bare gøre godt for mennesker", og sagde at "med denne holdning lærer han os, at det gode skal ske uden at råbe højt og uden pral.”

Men først og fremmest forklarede han, gør Jesus - som er helt integreret i og en del af menneskets jordiske liv - det klart, at miraklet sker takket være hans forening med Faderen.

"Af denne grund så han op mod himlen, sukkede og sagde" Effata”"- det vil sige" luk dig op!” “Og straks blev manden helbredt, hans ører blev åbnet, hans talefejl blev fjernet. Helbredelse var i hans tilfælde en "åbning"  over for andre og for verden ".

Denne historie, sagde pave Frans, fremhæver behovet for en dobbelt helbredelse: helbredelse fra sygdom og fysisk lidelse og helbredelse fra frygt, der får os til at marginalisere de syge, de lidende, de handicappede.

Vær åben over for vores brødres og søsters behov

Paven opfordrede troende til ikke at "være døve og stumme over for de lidelser som mennesker præget af sygdom, angst og vanskeligheder har”, og sagde i vore dage ses de syge og lidende ofte som et problem, "mens de burde være en mulighed for samfundet for at vise omsorg gg solidaritet med de svageste".

Paven sagde, at vi også kan gentage dette mirakel ved at blive genstand for det særlige ord: “Effata" - “Luk dig op”, med hvilket Herren genskabte talen og hørelsen til en døv og stum mand.

Det er et spørgsmål, fortsatte paven, om at åbne os for de behov som vores lidende brødre og største har og som har brug for hjælp, for at undgå egoisme og at lukke vores hjerter.

Jesus, sagde Frans, kom for at "åbne" vores hjerter, frigøre os og gøre os i stand til fuldt ud at leve vores forhold til Gud og med andre.

"Han blev menneske, så at mennesket, hvis hjerte blev døv og stum ved synden, kan høre Guds stemme, kærlighedens stemme, der taler til hans hjerte og således lære at tale kærligheds sprog og igen omsætte det til generøsitet og selvhengivelse”, sagde han.

10 september 2018, 14:54